Antal: muffins
Den bedste opskrift på chokolademuffins må uden tvivl være denne!Jeg bruger altid denne opskrift, når jeg skal lave chokolademuffins, for det er bare en sikker vinder hver gang – resultatet er super svampet og med den lækreste chokoladesmag.
Udstyr til denne opskrift:
- Muffinsbageform (reklamelink)
- Muffinsforme
Ingredienser:
- 250 gram hvedemel
- 1,5 tsk natron
- 200 gram sukker
- 60 gram kakaopulver
- 100 gram mælkechokolade (knapper eller hakket)
- 1,5 dl mælk
- 1,5 dl solsikkeolie
- 3 dl yoghurt naturel
- 1 æg
Fremgangsmåde:
- Bland mel, natron, sukker og kakaopulver og chokolade i en skål.
- TIlsæt de resterende ingredienser i og pisk ved laveste hastighed indtil massen er ensartet.
- Fordel dejen i muffinsforme og drys evt. lidt ekstra chokolade på toppen.
- Bag dem ved 200 grader i ca. 18-20 minutter.
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!