Antal: personer
Som navnet antyder er det en mellemting mellem en brownie og en cookie – en cookie kage! Og den smager bare fuldstændig fantastisk lækkert og snasket!Server den gerne sammen med en god vaniljeis.
Udstyr til denne opskrift:
- Firkantet bradepande (ca. 20x20 cm)
Ingredienser:
Cookie kage:
- 115 gram smør
- 200 gram brun farin
- 1 æg
- 1 tsk vaniljesukker
- 110 gram hvedemel
- 1/2 tsk bagepulver
- 1/2 tsk salt
- 100 gram chokolade (knapper eller hakket)
Fremgangsmåde:
- Smelt smør og lad det køle lidt af.
- Pisk brun farin, æg og vaniljesukker sammen til det bliver lyst og luftigt.
- Tilsæt smør og pisk det med.
- Tilsæt mel, bagepulver, salt og halvdelen af chokoladen. Vend det sammen til en ensartet dej.
- Hæld dejen i en bageform (Ca. 20x20 cm) beklædt med bagepapir.
- Drys resten af chokoladen på toppen af kagen.
- Bag kagen ved 180 grader i ca. 25 minutter.
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!
Michelle
Hej.
Er det egnet til at fryse ned?
metteskutter
Hej Michelle.
Ja, du kan sagtens fryse dem ned 😊
Mvh. Mette
Michelle
Mange tak for hurtig svar👏🏼👏🏼
Anne
Er det ikke en fejl der ikke er smeltet chokolade eller cacao i opskriften.
Min søn & jeg har lige lavet kagen. Den er helt klistrer og smager mest af smør og brun farin :/
På trods af jeg har brugt callebaut chokolade.
metteskutter
Hej Anne.
Nej, det er ikke en fejl. Disse er ikke traditionelle brownies, men cookie brownies, som helst gerne skulle smage af en slags “cookie dough” med massere af smeltede chokoladeknapper 😊
Man kan selvfølgelig efter eget valg tilsætte kakao eller smeltet chokolade til opskriften som man har lyst 😊
Mvh. Mette
Emma
Jeg bagte dem i dag til min kærestes fødselsdag, og de var bare SÅ lækre! 😋😋
Det er en virkelig nem og lækker opskrift 😍👍🏽
metteskutter
Hej Emma.
Hvor er det dejligt at høre! 😊
Jeg er også selv helt vild med dem!
Knus Mette
Duygu
Hejsa, tak for en lækker opskrift!
Skal denne cookie brownie bages i alm. ovn eller varmluft?
metteskutter
Den skal bages i almindelig ovn 😊
Kirsten Adelstorp
Hej Mette kan jeg gange 2 til en større form?
metteskutter
Hej Kirsten
Ja, det kan du sagtens 🙂
Mvh. Mette