Antal: stk
Disse buttede flødeboller består af en sprød og chewy cookiebund med mælkechokolade, en luftig og blød kaffeskum, som er omkredset af en lækker mørk chokolade. Nøj de er gode!
Udstyr til denne opskrift:
- Sprøjteposer (reklamelink)
- Rund tyl (Ø22 mm) (reklamelink)
- Termometer (reklamelink)
Ingredienser:
Cookiebunde:
- 75 gram brun farin
- 50 gram smør (stuetempereret)
- 1 æg
- 75 gram hvedemel
- 1/4 tsk natron
- 25 gram mælkechokolade (hakket eller knapper)
- 1/4 tsk salt
Flødebolleskum med kaffe:
- 185 gram sukker
- 50 gram stærk kaffe
- 80 gram glukosesirup
- 105 gram æggehvider
- 10 gram sukker
Chokoladeovertræk og pynt:
- 350 gram mørk chokolade
- 2 spsk kokosolie
- Kakaonips (reklamelink)
- Spiselige guldflager (reklamelink)
Fremgangsmåde:
Cookiebunde:
- Pisk brun farin, smør og æg godt sammen.
- Tilsæt derefter mel, natron, chokolade og salt. Pisk dejen indtil den er ensartet.
- Sæt dejen i fryseren i ca. 15 minutter.
- Tril dejen til små kugler (ca. 10 gram pr. cookie) og pres dem lidt flade på en bageplade beklædt med bagepapir.
- Bag dem ved 180 grader i ca. 9-10 minutter indtil kanterne er en blevet en smule gyldne.
Flødebolleskum med kaffe:
- Kog de 185 g sukker, kaffe og glukose i en lille kasserolle til præcis 117 grader.
- Pisk æggehviderne stive og tilsæt sukker. Pisk det til en luftig marengsmasse imens sukkerlagen koger.
- Hæld den 117 grader varme sukkerlage direkte ned til æggehviderne i en tynd stråle, mens der piskes ved højeste hastighed.
- Pisk ved høj hastighed til skummet bliver helt fast og fluffy – der skal piskes længe (ca. 10 minutter).
- Kom flødebolleskummet i en sprøjtepose med rund tyl i enden og sprøjt toppe på dine cookiebunde
Chokoladeovertræk og pynt:
- Kom chokolade og kokosolie i en skål og temperer det over vandbad eller i mikroovnen. Arbejdstemperaturen skal ramme ca. 32-33 grader.
- Kom chokoladen ned i et glas, hvor der er plads til du kan dyppe hele flødebollen ned i.
- Dyp flødebollen ned i chokoladen – lad derefter det “overskydende” chokolade løbe af flødebollen inden du vender den om.
- Drys med kakaonips og spiselige guldflager inden chokoladen størkner.
- Opbevar flødebollerne i en lufttæt beholder et køligt sted.
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!
[…] Find opskriften hos Mettes Mad Magi. […]