Antal: stk
En virkelig skøn og fin pæredessert med en bund af sprød crumble, en frisk vaniljemousse og på toppen en smagsfuld og cremet karamelcreme. Hele herligheden er omkranset af en tynd skal af mørk chokolade. Med de færdiglavede chokoladeskaller er det super nemt at opnå en smuk og nem dessert.
Udstyr til denne opskrift:
- Sprøjteposer (reklamelink)
- Fransk stjernetyl (reklamelink)
Ingredienser:
Karamel cremeux:
- 1 blad husblas
- 2 dl fløde
- 3 æggeblommer
- 15 gram sukker
- 180 gram Gold chokolade (reklamelink)
Marcipan crumble:
- 15 gram hvedemel
- 15 gram havregryn
- 15 gram hasselnødder (finthakkede)
- 25 gram sukker
- 30 gram marcipan
- 30 gram smør
Pærekompot:
- 2 pærer
- 1 citron (saften)
- 1 vaniljestang
- 1 spsk sukker
Vaniljemousse:
- 2 blade husblas
- 1/2 vaniljestang
- 50 gram sukker
- 1/2 citron (saften)
- 1,5 dl fløde
- 1,5 dl yoghurt naturel 1,5%
Fremgangsmåde:
Karamel cremeux:
- Læg husblas i blød i koldt vand.
- Varm fløden op til lige under kogepunktet.
- Pisk imens æggeblommer og sukker sammen.
- Hæld den varme fløde ned i skålen med æggesnaps, rør det sammen og hæld derefter det hele tilbage i gryden igen.
- Varm massen op til 83 grader og tilsæt husblas.
- Kom chokoladen i en skål og hæld den varme fløde over. Rør rundt i midten af cremeuxen indtil den samler sig og bliver blank og ensartet. Kom husholdningsfilm helt ned til cremeuxen og sæt den på køl i mindst 3 timer eller til dagen efter.
Marcipan crumble:
- Bland alle ingredienserne godt sammen og fordel krummerne på et stykke bagepapir.
- Bag din crumble ved 175 grader i ca. 20-25 minutter eller indtil gyldent og sprødt.
- Din crumble vil flyde sammen, når den bliver bagt. Når den kommer ud af ovnen, hakkes den til mindre krummer med en ske. Lad den derefter køle helt af.
- Fordel derefter crumblen i færdiglavede, rektangulære chokoladeskaller.
Pærekompot:
- Skræl pærerne og fjern kernehusene. Skær pærerne i fine små tern og kom dem i en gryde sammen med citronsaft, vaniljekorn og sukker.
- Lad det koge i ca. 5-10 minutter til pærestykkerne er blevet en smule bløde. Der skal stadig være lidt bid i dem
- Hæld pærekompotten og væsken derfra i en skål og lad den stå og trække og køle helt af i køleskabet.
- Sigt væden fra pærerne og fordel dem ovenpå crumblen og sæt desserterne på køl.
Vaniljemousse:
- Læg husblas i blød i koldt vand.
- Kom vaniljekorn, sukker og citronsaft i en kasserolle og kog det til sukkeret er opløst
- Rør husblas ud i citronlagen.
- Pisk fløden let.
- Rør yoghurt naturel i citronlagen og vend det derefter sammen med flødeskummet.
- Kom vaniljemoussen i en sprøjtepose og fordel den i ovenpå pærekompotten. Fyld chokoladeskallerne helt til kanten.
- Sæt desserterne på køl indtil de har sat sig.
Pynt:
- Kom karamelcremeuxen i en sprøjtepose med en stjernetyl i enden og sprøjt et fint mønster ud på dine kager.
- Pynt med valgfrit chokoladepynt og spiselige guldflager
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!
Skriv et svar