Antal: personer
Giftkage er nok en del af de flestes barndomsminder – dog oftest i den grønne version. Jeg synes bare ikke at grøn er den mest appetitlige farve i kage, så derfor har jeg lavet en version i den fineste lyserøde farve.Denne version må nok siges at være en luksusudgave af giftkagen – den er helt vildt svampet og lækker og så toppes den med en fantastisk kakaofrosting!
Udstyr til denne opskrift:
- Springform Ø20 cm (reklamelink)
Ingredienser:
Giftkage:
- 150 gram smør (stuetempereret)
- 100 gram sukker
- 100 gram marcipan (revet)
- 1 tsk vaniljesukker
- 3 tsk mandelaroma
- 2 tsk pink pastafarve
- 3 æg
- 100 gram hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 1 knsp salt
- 1,5 dl mælk
Kakaofrosting:
- 50 gram smør (stuetempereret)
- 200 gram flormelis
- 1/2 dl vand
- 2 spsk kakaopulver
Fremgangsmåde:
Giftkage:
- Pisk smør, sukker, marcipan og vaniljekorn godt sammen.
- Tilsæt derefter mandelaroma og pastafarve.
- Tilsæt derefter æggene et efter et, mens du stadig pisker. Pisk rigtig godt mellem hvert æg.
- Sigt hvedemel, bagepulver og salt i de våde ingredienser og tilsæt også mælk.
- Vend det forsigtigt sammen.
- Beklæd en springform (ca. Ø20 cm) med bagepapir i bunden og hæld dejen i.
- Bag kagen i ovnen ved 180 grader i ca. 35-40 minutter.
- Lad kagen køle helt af inden du kommer kakaofrosting og evt. krymmel på.
Kakaofrosting:
- Kom alle ingredienser i en skål og pisk dem sammen til en lækker og luftig glasur.
- Fordel glasuren på den afkølede kage.
- Pynt evt. med lyserød krymmel.
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!
inger jensen
Du er bare god til at bage kager, jeg har bagt flere af dem, giftkager er bare god vi her lige fået et stykke til kaffen. Har været ved vores naboen og genboen med kage de synes også at den er god. God weekend til dig. Knus Inger.
metteskutter
Hej Inger
Tusind tak for din meget søde besked. Jeg er meget glad for, at mine opskrifter kan bruges 🤗
Mvh. Mette
inger jensen
Hej Mette. Kagen er dejlig svampet på anden dagen vi har lige spist et stykke. Knus Inger.
metteskutter
Hej Inger
Dejligt at høre! Den kan nemlig holdes sig lækker og svampet i mange dage 😊
Mvh. Mette
Irena
Kære Mette
Det ser fantastisk flot ud og den vil jeg gerne lave. Jeg vil bare høre dig hvilken slags mandelearoma brugte du?
metteskutter
Hej Irena
Den smager også super godt 😊
Jeg har brugt mandelaroma fra Dr. Oetker
Rea
Hej
Kan den laves i bradepande? I så fald, tror du jeg skal lave dobbelt portion? Den ser så lækker ud og min snart 5 årige vil gerne have den til fødselsdag med masser af pynt på☺️
Hilsen Rea
metteskutter
Hej Rea
Det kan den sagtens. Du nævner ikke, hvor stor din bradepande er, så jeg kan desværre ikke rådgive dig om, hvorvidt du skal lave dobbelt portion eller ikke 😊
Mvh. Mette
Rea
Det er en størrelse 44,5 x 37,5 x 33, ril indbygget ovn. Men ellers må jeg prøve mig frem☺️
Louise
Hejsa 🙂
Din opskrift ser lækker ud.
Min datter har ønsket sig giftkage som talkage på ca A3 størrelse. Hvilken størrelse bradepande tror du den skal laves i og hvor stor en portion?
På forhånd tak!
metteskutter
Hej Louise
Jeg har desværre ingen erfaring med talkager. Mit bedste råd vil være at finde en anden opskrift på f.eks. en chokoladekage talkage og derefter sammenligne opskriften med min opskrift og derefter gange op 😊
Jeg håber det giver mening.
Mvh Mette
Louise
God idé:-) tænk jeg ikke havde overvejet det.
Tak for hurtigt svar 🙏
Trine
Hejsa. Kan kagen laves dagen før? Jeg har en plan om at lave dem som en lagkage med bunden delt og ilagt kakaocremen mellem lagene. Jeg tænker da godt den kan laves en dag før? Opbevares den i køleskabet når cremen er på/imellem? Mvh Trine
metteskutter
Hej Trine
Ja, du kan sagtens lave kagen dagen før 😊
Mvh. Mette
Trine
Fedt! Opbevarer du den på køl eller på køkkenbordet? Og tror du den kan laves som en lagkage ved at dele kagen i to “bunde”? 🙂
metteskutter
Jeg opbevarer den på køkkenbordet. Og ja, du kan godt dele den i 2 bunde 😊
Mvh. Mette
Trine
Super hit at bruge denne opskrift til en lagkage – det blev rigtig godt. Jeg lavede dobbelt portion, og så var der til en lagkage i 2 etager. Det er ikke sidste gang den bliver brugt hos os, da børnene rent faktisk også var vilde med den. Tak for opskrift. 🙂
metteskutter
Skønt at høre! 😊
Charlotte
Hej Mette
Har overvejet at lave din kage til et pige babyshower – det tænker jeg nemlig også godt den kan gå til 👶🏼💖
Tænker du ikke godt man kan putte friske bær ovenpå feks. jordbær og hindbær eller vil det være helt gal, da den jo gerne må være lidt piget udover lyserød krymmel og diverse 😁
Mvh
Charlotte