Antal: portionsanretninger
Den smukkeste portionsanrettede dessert, som med garanti vil imponere enhver gæst – og så smager den selvfølgelig himmelsk!
Udstyr til denne opskrift:
- Quenelle silikoneform (reklamelink)
- Rund udstikker (Ø4 cm) (reklamelink)
- Firkantet form (ca. 20x20 cm)
Ingredienser:
Ruby is:
- 1/2 dåse kondenseret mælk
- 65 gram Ruby chokolade (reklamelink)
- 2,5 dl piskefløde
- Lyserød pastafarve
Ruby ganache:
- 70 gram Ruby chokolade (reklamelink)
- 1/2 dl piskefløde
- 1/2 tsk honning
- Lyserød pastafarve
Citronkage med blå birkes:
- 150 gram smør (stuetempereret)
- 100 gram sukker
- 75 gram marcipan (revet)
- 1 citron (fintrevet skal og saften)
- 2 æg
- 150 gram hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 4 tsk blå birkes
- 1/2 dl mælk
Derudover:
- Friske hindbær
- Rød skovsyre
- Frysetørret hindbær (reklamelink)
- Spiselige guldflager (reklamelink)
Fremgangsmåde:
Ruby is:
- Smelt chokoladen.
- Hæld kondenseret mælk og fløde i en skål og pisk det til en luftig og cremet masse.
- Tilsæt den afkøledede chokolade lidt efter lidt og pisk den sammen.
- Tilsæt en smule lyserød pastafarve for synets skyld.
- Støb isen i en Quenelle silikoneform.
- Kom isen i fryseren til det er helt frossen.
Ruby ganache:
- Kom alle ingredienser i en gryde og varm det op ved svag varme til det smelter sammen.
- Hæld det i en skål og put husholdningsfilm helt ned til ganachen.
- Lad den stå på køkkenbordet og køle ned til stuetemperatur, hvis du skal bruge den med det samme - ellers kommes den i køleskabet til du skal bruge den (husk at tage den ud af køleskabet i god tid, før du skal bruge den).
Citronkage med blå birkes:
- Pisk smør, sukker, marcipan, citronsaft og citronskal sammen indtil det er luftigt og cremet.
- Pisk derefter æggene i.
- Tilsæt mel, bagepulver og blå birkes.
- Tilsæt til sidst mælk og rør det godt sammen indtil dejen er ensartet.
- Fordel dejen i en lille kageform (ca. 20 x 20 cm).
- Bag citronkagen ved 175 grader i ca. 20-25 minutter.
- Lad kagen køle af og brug derefter en rund udstikker (ca. Ø4 cm) og stik små runde kager ud.
- Opbevar kagerne i en lufttæt pose/beholder indtil desserten skal anrettes.
Anretning:
- Befri din gennemfrosne Ruby is fra silikoneformen.
- Placer en lille rund citronkage på en tallerken og kom friske hindbær og skovsyre på toppen.
- Drys med frysetørret hindbær og spiseligt guld.
- Kom din Ruby ganache i en sprøjtepose med en lille stjernetyl i enden og sprøjt små toppe på din tallerken.
- Placer din Ruby is ved siden af citronkagen.
- Server straks efter anretning.
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!