Antal: personer
En virkelig fantastisk og lækker Snickerskage. Blød og svampet bund, chewy karamel, saltede peanuts og en fløjlsblød chokoladeganace – what’s not to like! Denne kage er helt klart en af mine helt store go-to favoritter, når mine kage-cravings tager over.
Udstyr til denne opskrift:
- Firkantet form (ca. 23 x 23 cm)
Ingredienser:
Kagedej:
- 50 gram smør
- 3 æg
- 2 tsk vaniljesukker
- 100 gram sukker
- 250 gram hvedemel
- 2,5 tsk bagepulver
- 50 gram marcipan
- 2 dl mælk
Karamel:
- 1 dl fløde
- 1 dl lys eller mørk sirup
- 50 gram smør
- 175 gram sukker
- 250 gram saltede peanuts
Chokoladeganache:
- 225 gram mørk chokolade
- 1/2 dl fløde
- 20 gram smør
Fremgangsmåde:
Kagedej:
- Smelt smørret og sæt det til side.
- Pisk æg, vaniljesukker og sukker til en lys og luftig masse.
- Vend mel og bagepulver i, sammen med den smeltede smør.
- Riv marcipanen groft og rør også det i, sammen med mælk.
- Hæld dejen i en firkantet form (ca. 23×23 cm) beklædt med bagepapir.
- Bag den ved 200 grader i ca. 20 minutter.
- Lav imens karamellen.
Karamel:
- Kom alle ingredienser i en gryde og lad det koge godt sammen, under omrøring, indtil karamellen har fået en cremet lysebrun farve. Pas på med ikke at lade den koge for længe – jo længere den koger, jo hårdere vil den blive, når den køler af.
- Sæt karamellen til side, indtil kagen er færdig.
- Lad kagen køle en lille smule af, inden du hælder karamellen på kagen og drys peanuts ovenpå. Tryk peanuts lidt ned i karamellen.
Chokoladeganache:
- Smelt alle ingredienser sammen i en gryde eller i mikroovnen.
- Fordel derefter chokoladeganachen på din afkølede kage.
- Pynt evt. med lidt ekstra peanuts og finthakket Snickers.
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!
Gitte Skoubo
Kan den laves dagen før den skal spises
metteskutter
Hej Gitte
Ja, det kan den sagtens 😊
Nicoline
Kan man lave kagen uden marcipan?
metteskutter
Hej Nicoline
Det vil jeg ikke anbefale. Marcipanen er med til at gøre kagen dejlig svampet og gør at den ikke bliver tør. Kagen smager dog ikke af marcipan, selvom man kommer det i.
Mvh. Mette
metteskutter
Hej Trine
Ja, du kan sagtens fryse kagen ned.
Mvh. Mette