Antal: stk
Virkelig skønne, luftige og bløde donuts med hindbærsukker. Den lidt syrlige hindbærsmag sammen med sukker og en luftig donut smager fuldstændig himmelsk!Vær opmærksom på, at donuts skal serveres straks/samme dag de er lavet, da donuts hurtigt bliver tørre i krummen.
Udstyr til denne opskrift:
- Donutudstikker (reklamelink)
Ingredienser:
Donut dej:
- 1,25 dl lun mælk
- 70 gram smeltet smør
- 20 gram gær
- 25 gram sukker
- 1 æg
- Ca. 250 gram hvedemel
- 1 knsp salt
- 1/2 tsk kardemomme
Hindbærsukker:
- 6 tsk frysetørret hindbær (reklamelink)
- 75 gram sukker
Derudover:
- 1 liter solsikkeolie (til stegning)
Fremgangsmåde:
Donut dej:
- Kom mælk og smør i en gryde. Smelt det sammen og sæt det til side for at køle af – det skal være lunt/lillefingervarmt, når gæret kommes i.
- Opløs gær i den lune mælk og smeltede smør.
- Tilsæt sukker og æg.
- Tilsæt lidt mel, kardemomme og salt. Kør dejen på din røremaskine med dejkrog. Lad maskinen ælte i ca. 10 minutter.
- Kom et fugtigt viskestykke over skålen lad den stå til hævning i 1,5 time.
- Strø lidt mel på dit bord og rul dejen ud til ca. 1 cm tykkelse.
- Udstik dine donuts og placer dem på et stykke bagepapir. Dæk dem til med et fugtigt viskestykke og lad dem stå og hæve i 1 time.
Hindbærsukker:
- Blend de frysetørret hindbær helt fint og bland det med sukker. Sæt det til side indtil du skal bruge det.
Stegning:
- Hæld olie i en gryde. Temperaturen skal være omkring 175-180 grader hele tiden.
- Friter dine donuts på hver side i den varme olie indtil de er gyldenbrune.
- Fjern dem fra olien og lad dem ligge og dryppe af på køkkenrulle.
- Når dine donuts har kølet af i ca. 20-30 sekunder skal du trille dem i hindbærsukkeret.
- Servers straks/samme dag
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!
Kim Holm
Hej Jeg har et spørgsmål til dig. Kan man bage disse donuts i en forvarmet alm. ovn ved 200 grader i cirka 10 minutter med for og undervarme
MettesMadmagi
Hej Kim
Denne slags donut kan du ikke bage i ovnen. Den er beregnet til at blive “friturestegt” i olie 😊
Mvh. Mette