
Her får du min opskrift på Black Magic lagkage med hindbærmousse – en stor favorit herhjemme. Black Magic chokoladekagen er kendt for at være utrolig svampet og fuld af smag, og når du kombinerer den med en frisk hindbærmousse bliver det til en helt fantastisk chokoladelagkage!Den mørke chokoladekage og den let syrlige hindbærmousse passer super godt sammen, og det gør, at kagen aldrig bliver for tung, selvom den er fyldt med smag.Opskriften er ret nem at gå til, og selvom den ser imponerende ud, kræver den ikke det helt store bageudstyr. Hvis du er på udkig efter en Black Magic lagkage med et frisk twist, så er det her et godt bud. Den er et hit hver gang!
Udstyr til opskriften:
- Springform (Ø24 cm) (reklamelink)
- Kageplast (reklamelink)
- Sprøjteposer (reklamelink)
- Stjernetyl (reklamelink)
Ingredienser
Black Magic kage:
- 4,5 dl hvedemel
- 5 dl sukker
- 2 dl kakaopulver
- 2 tsk natron
- 1 tsk bagepulver
- 1 tsk salt
- 2 æg
- 2,5 dl kaffe
- 2,5 dl mælk
- 1,25 dl raps- eller solsikkeolie
Hindbærmousse:
- 4 blade husblas
- 250 gram frosne hindbær
- 1 dl sukker
- 1/2 vaniljestang kornene
- 6 dl piskefløde
Chokoladeganache:
- 1 blade husblas
- 150 gram mørk chokolade knapper eller hakket
- 2,5 dl piskefløde
Pynt:
- Friske hindbær
- 2 dl piskefløde pisket til flødeskum
- Frysetørret hindbær reklamelink
Fremgangsmåde
Black Magic kage:
- Bland alle ingredienser sammen i en skål og pisk det til en ensartet masse.
- Fordel dejen i en springform (Ø24 cm) beklædt med bagepapir i bunden.
- Bag chokoladekagen i ca. 45 minutter ved 175 grader.
- Lad kagen køle helt af inden du deler den i lagkagebunde.
Hindbærmousse:
- Læg husblas i blød i koldt vand.
- Kog hindbær, sukker og vanilje sammen indtil hindbærrene er møre.
- Rør husblas ud i hindbærmassen.
- Kom hindbærrene i en si og mos dem så du får siet alle kernerne fra, og kun har saften tilbage. Det er nemlig kun saften du skal bruge!
- Pisk fløden til en let skum.
- Rør 1/3 af flødeskummet sammen med hindbærsaften.
- Hæld derefter hele hindbærblandingen ned i flødeskummet og vend det forsigtigt sammen til det hele er ensartet.
Samling:
- Del chokoladekagen i 3 lige store lagkagebunde.
- For en springform (Ø24 cm) med bageplast og placer en chokoladebund i den.
- Hæld halvdelen af hindbærmoussen på den første bund.
- Læg derefter endnu en bund på og hæld resten af hindbærmoussen ovenpå.
- Afslut med den sidste bund øverst.
- Sæt kagen på køl indtil hindbærmoussen har sat sig.
Chokoladeganache og pynt:
- Læg husblas i blød i koldt vand.
- Varm fløden op og rør husblas ud heri.
- Hæld den varme fløde ud over din chokolade og rør det sammen til en glat og ensartet masse.
- Kom husholdningsfilm helt ned til overfladen af chokoladeganachen og sæt den på køl i ca. 3 timer.
- Pisk derefter chokoladeganachen sammen til den er let og luftig.
- Befri din lagkage fra springform og kageplast.
- Smør kagen rustikt op med chokoladeganache.
- Pynt lagkagen med flødeskumsrosetter, friske hindbær og frysetørret hindbær.
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!
Hej Mette. Kan bundene mon laves dagen i forvejen uden at blive tørre? Mvh Sofie
Hej Sofie. Det kan du godt. Bare sørg for at pakke dem i poser 🙂
God søndag
Hej Mette, hvor mange personer vil du tro at der er til?
Hvor meget kan forberedes dagen inden?
Hej Pernille
Den rækker nok til ca. 10-12 personer 😊
Og du kan sagtens lave hele kagen dagen før og evt. så først komme hindbær på, på dagen 😊
Mvh. Mette
Halløjsa, kan denne her chokoladeganache laves 2 dage i forvejen, og så blot piskes på inden påsmøring? 🙂
Hej Josepfinw – cremen “stivner” lidt når den kommer på køl, så det vil jeg ikke anbefale 😊
Hej hvor mange bunde lavede du?
Hej Sissel
Kun en enkelt 🙂
Smager mega lækkert!