Antal: stk
Bløde og luftige brunsvigerboller, som er et rigtig godt bud på alternative fastelavnsboller… brunsviger fastelavnsboller! Genialt og helt vildt lækkert!
Ingredienser:
Dej:
- 3 dl mælk
- 50 gram gær
- 1 æg
- 4 spsk sukker
- 1 tsk kardemomme
- 1/2 tsk salt
- Ca. 550 gram hvedemel
- 150 gram smør (stuetempereret)
Derudover:
- 1 æg til pensling
- 50 gram hasselnøddeflager (reklamelink)
- 50 gram smeltet mørk chokolade (kan undlades)
Brunsvigertopping:
- 85 gram smør (stuetempereret)
- 100 gram brun farin
- 50 gram revet marcipan
- 2 spsk lys sirup
Fremgangsmåde:
- Lun mælken og rør gær ud heri.
- Tilsæt æg og sukker sammen med kardemomme, salt og mel.
- Ælt det godt sammen og tilsæt derefter det bløde smør. Ælt dejen ved middel-høj hastighed på en røremaskine i ca. 10-15 minutter. Dejen er æltet færdig når den slipper/klasker mod skålens kanter og når du kan røre ved den uden den klistrer fast til dine fingre.
- Lad dejen hæve i 45 minutter med et fugtigt klæde over sig.
- Lav brunsvigertoppingen imens dejen hæver. Rør alle ingredienser godt sammen og sæt den til side indtil du skal bruge den.
- Når dejen er færdig med at hæve formes den til boller og lægges på en bageplade beklædt med bagepapir.
- Lav en fordybning ned i hver bolle med fingrene og kom ca. 1 spsk brunsvigertopping i. Lad bollerne efterhæve i 20 minutter med et fugtigt viskestykke over sig.
- Pensl bollerne med et sammenpisket æg og drys med mandelflager og lidt ekstra brun farin.
- Bag brunsvigerbollerne ved 200 grader i ca. 12-16 minutter.
- Lad brunsvigerbollerne køle helt af og pynt dem evt. med smeltet mørk chokolade.
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!
Skriv et svar