Antal: muffins
Skønne og syrligt-søde muffins med smag af rabarber, marcipan og mandler. Helt perfekt smagssammensætning af surt og sødt.
Ingredienser:
- 130 gram sukker
- 1 tsk vaniljesukker
- 1 æg
- 100 gram revet marcipan
- 2,5 dl mælk
- 1 dl raps- eller solsikkeolie
- 300 gram hvedemel
- 2 tsk bagepulver
- 160 gram rabarber
- 50 gram hakkede mandler
Fremgangsmåde:
- Kom sukker, vaniljesukker og æg i en skål og pisk det lyst og luftigt.
- Tilsæt revet marcipan, mælk og olie.
- Bland mel og bagepulver og vend det i dejen.
- Skær dine rabarber i små tern og vend dem i dejen.
- Fordel dejen i muffinsforme og drys de hakkede mandler på toppen. Bag dem i 20-25 minutter ved 200 grader.
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!
Inger Jensen
De ser lækkert ud, dem vil jeg prøve at bage. ❤️ Mette har du smagt dem. Den 3 april skal vi til 6 års fødselsdag ved vores barnebarn 🇩🇰❤️ Så kan jeg bage dem. God weekend til dig Mette 😎🌹🌹🌹
metteskutter
Hej Inger
De smager super skønt 🙂 god bagelyst!
Mvh. Mette