Antal: stk
Her kommer endnu en lækker opskrift med glaze. Denne gang er det de lækreste små moussekager bestående af en lækker, blød og luftig mælkechokolademousse på en nøddebund og en blank chokoladeglaze.
Udstyr til denne opskrift:
- Halvkugle silikoneform (Ø5 cm) (reklamelink)
- Rund udstikker (Ø6 cm) (reklamelink)
Ingredienser:
Mælkechokolademousse:
- 1 blad husblas
- 330 gram mælkechokolademousse
- 5 dl piskefløde
Nøddebund:
- 4 æggehvider
- 2 dl sukker
- 200 gram mandler (blendet til mandelmel)
- 1/2 tsk salt
- 1 tsk hvedemel
Chokoladeglaze:
- 4 blade husblas
- 1,25 dl vand
- 225 gram sukker
- 150 gram mørk chokolade (knapper eller hakket)
- 20 gram kakaopulver
- 0,75 dl piskefløde
Pynt:
- Finthakkede mandler
- Spiseligt guldstøv (reklamelink)
Fremgangsmåde:
Mælkechokolademousse:
- Læg husblas i blød i koldt vand.
- Hæld 2,5 dl fløde i en gryde og varm det lige til kogepunktet.
- Vrid husblas fri for vand og rør det ud i den varme fløde.
- Kom chokoladen i en skål og hæld den varme fløde ud over. Rør i massen indtil alt chokoladen er smeltet.
- Pisk de resterende 2,5 dl fløde til flødeskum.
- Kom 1/3 af flødeskum over i chokoladeblandingen og rør det sammen.
- Kom derefter hele chokoladeblandingen over i skålen med flødeskum og vend det sammen.
- Fordel din mælkechokolademousse i en halvkugle silikoneform (Ø5 cm) og sæt dem i fryseren til de er helt gennemfrosne.
Nøddebund:
- Pisk æggehviderne stive og tilsæt sukker lidt ad gangen. Pisk massen til en luftig og sej marengs.
- Vend blendede mandler, salt og mel i.
- Fordel dejen på en bageplade beklædt med bagepapir.
- Bag nøddebunden ved 180 grader i ca. 12 minutter.
- Udstik små runde bunde med en rund udstikker (Ø6 cm)
Chokoladeglaze:
- Læg husblas i blød i koldt vand.
- Vand og sukker kommes i en kasserolle og bringes i kog til det rammer ca. 100 grader.
- Tilsæt kakaopulver og rør det sammen.
- Kom chokoladen i en høj beholder sammen med fløde og hæld den 100 grader varme sukkerlage over det. Tilsæt husblas og stavblend massen.
- Lad chokoladeglazen køle ned til ca. 32-33 grader og hæld den over din helt frosne kage.
- Flyt forsigtigt de glazede halvkugler over på en nøddebund.
- Pynt med finthakkede mandler og spiseligt guldstøv.
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!
tina
Kan man lave dsse dagen før?
metteskutter
Hej Tina.
Det kan du godt, men jeg vil anbefale dig at du først glazer dem på dagen 🙂
Mvh. Mette
Jørgen
Hej Mette
Jeg er ny her på din blog, så jeg har ikke prøvet nogle af dine opskrifter endnu, men de ser da rigtig lækre ud alle sammen, så jeg vil helt sikkert komme til at bruge dem.
Jeg har lige et lille tip/ønske til en service, du kunne give, nemlig at skrive ca. tid, man skal afsætte til projektet.
metteskutter
Hej Jørgen.
Mange tak for de pæne ord!
Og tak for tippet, det vil jeg helt klart overveje!
Mvh. Mette
Flemming Ormstrup
Hej. Kan moussen stå tildækket i fryseren flere dage.
Vh Flemming
metteskutter
Hej Flemming
Ja, det kan den sagtens 🙂
Flemming Ormstrup
Hej igen.
Har prøvet at lave dem, super lækre. Har lige et spørgsmål. Nøddebunden er det 180 g. alm, eller varmluft og er det øverst, midt eller nederst i ovnen. God dag. Vh Flemming
metteskutter
Hej Flemming.
Det er almindelig ovn og midt i ovnen 😊
Mvh. Mette
Nicole
Hej Mette,
Når kagerne er helt færdige, hvor længe skal de så stå før man serverer dem? Og skal de bare stå på køl eller tilbage i fryseren? Tak!
metteskutter
Hej Nicole
Da kagerne ikke er så store, så tør de forholdsvis hurtigt op. De skal stå i køleskabet og tø op og så er de klar til servering efter 1-2 timer 😊
Mvh. Mette
Nicole
Hej Mette, tak for hurtigt svar 🙂 Kan de stå på køl i længere tid (ca. 4-5 timer før servering), eller er det for længe så moussen begynder at blive for blød?
metteskutter
Det kan de sagtens 😊
Majbrit Christensen
Linket til formen til halvkuglerne virker ikke
Har du evt. mulighed for at linke igen eller finde et andet lignende produkt du kan linke til?
Mange tak for en fin og inspirerende side