Antal: glas
En skøn blommetrifli med danske blommer fra haven, makroner og vaniljecreme. Virkelig, virkelig lækkert og velsmagende!Hvis du er så heldig at have blommer i din have, så kan jeg klart anbefale, at skære dem i halve, udstene dem og gemme dem i fryseren. Så har du lækre blommer til kager og desserter hele året rundt.
Udstyr til denne opskrift:
- 12 glas
Ingredienser:
Vaniljecreme:
- 1 vaniljestang (kornene)
- 110 gram sukker
- 45 gram majsstivelse
- 45 gram æggeblomme
- 7,5 dl mælk
- 2,5 dl piskefløde (pisket til en let skum)
Blommekompot:
- 700 gram blommer (uden sten)
- 1 vaniljestang (kornene)
- 25 gram sukker
- 1 spsk citronsaft
- 4-5 spsk majsstivelse
Derudover:
- 1 pose makroner
Fremgangsmåde:
Vaniljecreme:
- Kom alle ingredienser i en gryde. Varm massen op og pisk KONSTANT indtil cremen tykner.
- Kom husholdningsfilm helt ned til cremen og sæt den i køleskabet i mindst 4 timer eller gerne natten over.
- Når vaniljecremen er helt kold piskes den lind og vendes sammen med 2,5 dl letpisket fløde.
Blommekompot:
- Kom blommer, vaniljekorn, sukker og citronsaft i en gryde. Lad det koge indtil blommer er helt møre og bliver til mos.
- Tilsæt majsstivelse lidt efter lidt, indtil blommekompotten har konsistens som en tyk grød (husk den sætter sig yderligere efter den bliver kold).
Samling:
- Kom blommekompotten i en sprøjtepose.
- Kom vaniljecremen i en sprøjtepose.
- Knus makronerne.
- Start med at komme et lag blommekompot i dine glas. Kom derefter et lag knuste makroner på og afslut med et lag vaniljecreme. Pynt evt. med lidt friske blommer.
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!
Skriv et svar