Antal:
Verdens bedste kiksekage med kondenseret mælk. Denne kiksekage bliver super cremet og føles ikke "fedtet" i munden ligesom opskrifter med palmin kan gøre. Jeg har tilføjet appelsin i opskriften for at tilføre noget friskhed til den ellers chokoladetunge opskrift. Dette kan selvfølgelig udelades, hvis man ønsker at lave en klassisk kiksekage.
Udstyr til denne opskrift:
- Brødform (ca. 18 x 11 cm)
Ingredienser:
Kiksekage:
- 250 gram mørk chokolade (knapper eller hakket)
- 1 dåse kondenseret mælk
- 30 gram smør
- 1 appelsin (fintrevet skal)
- Ca. 15 vaniljekiks
Fremgangsmåde:
- Kom chokolade, kondenseret mælk, smør og fintrevet appelsinskal i en gryde.
- Lad det smelte sammen, under omrøring, til en ensartet masse ved middel varme.
- Beklæd din brødform med husholdningsfilm.
- Start med at hælde et tyndt lag chokolade i formen, som dækker bunden.
- Læg derefter et lag vaniljekiks på - derefter endnu et lag chokolade.
- Fortsæt med lag på lag af skiftevis chokolade og vaniljekiks indtil du har brugt det hele.
- Kom husholdningsfilm toppen af kiksekagen og lad den stå og sætte sig i køleskabet natten over.
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!
katarinanatalie
Hvor ser den lækker ud! Må jeg lave til næste syndedag 😀
Simone Tell
Hvilke kiks bruger du?
metteskutter
Hej Simone
Jeg har bare brugt nogle firkantede vaniljekiks. Så vidt jeg husker købte jeg dem i Fakta 🙂
zest2014
Hi. I love the look of this but i only read english. Could you send me the recipe please. Thank you