
Denne Othello lagkage opskrift er en klassisk favorit, der imponerer med sin smag og elegance. Kagen består af lyse, bløde og luftige lagkagebunde, fyldig vaniljecreme, knuste makroner og et lag hindbærmarmelade, som giver en dejlig balance mellem sødme og syrlighed.Denne Othello lagkage er omkranset af et marcipanbånd og toppet med flødeskum og friske jordbær, som giver den et flot og frisk udtryk. Hvis du leder efter en nem Othello lagkage opskrift, der både er traditionel og imponerende, er denne et sikkert valg.
Udstyr til opskriften:
- Springform Ø22 cm (reklamelink)
- Kageplast (reklamelink)
- Sprøjteposer (reklamelink)
- Stjernetyl Ø16 mm (reklamelink)
Ingredienser
Vaniljecreme:
- 3 æggeblommer
- 50 gram sukker
- 40 gram majsstivelse
- 1 vaniljestang kornene
- 3 dl mælk
- 3 dl piskefløde
Lagkagebunde:
- 3 æg
- 150 gram sukker
- 1/2 vaniljestang kornene
- 75 gram kartoffelmel
- 75 gram hvedemel
- 2 tsk bagepulver
Samling:
- 1 glas hindbærmarmelade
- 125 gram makroner
Chokoladeglasur:
- 140 gram flormelis
- 2 spsk kakaopulver
- 0,25 dl vand
Marcipanbånd:
- 250 gram marcipan
- 130 gram flormelis
- 50 gram glukosesirup
Pynt:
- 3 dl piskefløde
- Friske jordbær
- Usaltede pistacienødder reklamelink
Fremgangsmåde
Vaniljecreme:
- Pisk æggeblommer, sukker, vaniljekorn, majsstivelse og 1 dl mælk sammen.
- De resterende 2 dl mælk kommes i en gryde og varmes op til lige under kogepunktet.
- Hæld den varme mælk over æggeblandingen, mens du pisker.
- Hæld derefter det hele tilbage i gryden og varm cremen op mens du pisker, indtil den er tyknet.
- Kom vaniljecremen i en skål med husholdningsfilm helt ned til cremen og sæt den i køleskabet i mindst 3 timer eller til dagen efter.
- Pisk vaniljecremen helt lind og glat.
- Pisk fløden til en let flødeskum og vend det sammen med vaniljecremen ad 2 omgange.
Lagkagebunde:
- Pisk æg, sukker og vaniljekorn lyst og luftigt.
- Bland kartoffelmel, mel og bagepulver og sigt melblandingen ned i æggesnapsen. Vend det forsigtigt sammen.
- Kom dejen i en springform (ca. Ø22 cm) og bag den ved 170 grader i ca. 20-25 minutter.
- Lad kagen køle helt af og befri den fra springformen.
Samling:
- Del kagen i 3 lige store bunde.
- Kom den første bund ned i en springform (Ø22 cm) foret med kageplast.
- Fordel halvdelen af hindbærmarmeladen på den nederste bund.
- Knus makronerne og drys halvdelen af dem ovenpå hindbærmarmeladen.
- Kom halvdelen af vaniljecremen på og fordel det i et jævnt lag.
- Kom en lagkagebund ovenpå og gentag med endnu et lag hindbærmarmelade, knuste makroner og vaniljecreme.
- Afslut med at komme den sidste bund på øverst.
- Sæt kagen i køleskabet indtil den har sat sig.
Chokoladeglasur:
- Rør alle ingredienserne til glasuren sammen og fordel den ovenpå kagen. Du kan med fordel skolde en paletkniv under kogende vand før du smører glasuren på kagen - så får du en helt glat og blank overflade på din chokoladeglasur.
Marcipanbånd:
- Ælt marcipan, flormelis og glukosesirup sammen til en ensartet masse på din røremaskine med en k-spade. Alternativt kan du også ælte det sammen i hånden.
- Tril marcipanen til en pølse.
- Mål din kages omkreds og højde. Højden på dit marcipanbånd skal være ca. 1 cm højere end selve kagen.
- Drys flormelis på bordet og udrul din marcipan, så den passer rundt om din kage. Sørg hele tiden for at flytte på marcipanbåndet, så det ikke klistrer fast til bordet.
- Brug en lineal og skær dit marcipanbånd til i de passende mål. Alternativt kan jeg anbefale kagerullen fra By Ditte Julie med justerbare skæreringe - det gør det super nemt at skære et snorlige marcipanbånd ud!
- Smør et tyndt lag flødeskum på din kage (brug lidt af flødeskummet du skal sprøjte på toppen af kagen). Dette skal fungere som "lim", så marcipanbåndet sidder bedre fast.
- Rul dit tilpassede marcipanbånd forsigtigt sammen og fordel det rundt om din kage.
Pynt:
- Pisk fløden til en fast flødeskum.
- Kom flødeskummet i en sprøjtepose med stjernetyl i enden og dekorer med flødeskumsrosetter på toppen af kagen.
- Pynt med finthakkede pistacienødder og friske jordbær.
Spørgsmål & svar
Hvordan laver jeg en nem Othello lagkage fra bunden?
En nem Othello lagkage kan laves ved at bage luftige lagkagebunde, fylde den med vaniljecreme, makroner og hindbærmarmelade, og derefter pynte den med chokoladeglasur og marcipanbånd. Hvis du vil gøre det endnu lettere, kan du bruge færdigkøbte lagkagebunde og vaniljecreme fra Dr. Oetker.
Kan jeg lave Othello lagkage dagen før servering?
Ja, det kan du godt.
Hvordan får jeg marcipanbåndet pænt og jævnt?
For at få et flot marcipanbånd på din Othello lagkage, kan du rulle marcipanen ud mellem to stykker bagepapir eller drysse lidt flormelis på bordet. Sørg for, at marcipanbåndet er lidt højere end selve kagen og langt nok til at nå rundt om hele kagen. Glat den forsigtigt ud med hænderne eller en dejskraber, mens du ruller den på kagen.
Hvilken marmelade passer bedst i en klassisk Othello lagkage?
Den klassiske Othello lagkage laves ofte med hindbærmarmelade, da den giver en perfekt balance mellem syrlighed og sødme. Du kan dog også bruge jordbær- eller solbærmarmelade, hvis du foretrækker en anden smagskombination.
Kan jeg fryse Othello lagkage?
Selve lagkagebundene og vaniljecremen kan fryses, men det anbefales ikke at fryse en færdigsamlet Othello lagkage, da marcipan og chokoladeglasur kan ændre konsistens ved optøning. Hvis du vil forberede kagen i god tid, kan du fryse bundene og lave fyldet friskt på dagen.
Selve lagkagebundene og vaniljecremen kan fryses, men det anbefales ikke at fryse en færdigsamlet Othello lagkage, da marcipan og chokoladeglasur kan ændre konsistens ved optøning. Hvis du vil forberede kagen i god tid, kan du fryse bundene og lave fyldet friskt på dagen.
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!
tnx
Fantastisk opskrift 😃👍🏻