Antal:
Vi kender alle duften af brændte mandler, når vi er ude for at shoppe årets julegaver! De frister – som i frister virkelig meget! Man kan dog sagtens lave brændte mandler selv – det er super nemt, men kræver lidt tålmodighed.Her får I opskriften på de bedste brændte mandler med vanilje!
Ingredienser:
Brændte mandler med vanilje:
- 200 gram mandler
- 200 gram sukker
- 1/2 vaniljestang (kornene)
- 1 dl vand
Fremgangsmåde:
- Alle ingredienserne kommes på en pande og varmes op ved middel varme indtil sukkeret og vandet er smeltet sammen til en sirup.
- Fortsæt med at koge mandlerne til alt vandet er kogt fra og der kun er krystalliseret sukker tilbage igen.
- Når sukkeret begynder at smelte under de nederste mandler, så skal du sørge for at vende og røre rundt i mandlerne hele tiden! Hvis du synes det går for stærkt, så fjern panden fra varmen.
- Karamellen må IKKE blive helt blankt igen – det er altså vigtigt at man ikke lader sukkeret smelte helt igen – så ender man blot ud med karamelliserede og hårde mandler.
- Når mandlerne har fået en let gylden farve hældes de ud på et stykke bagepapir – sørg for de ligger godt fordelt – og lad dem køle af.
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!
Skriv et svar